EN MEGET POPULÆR T-SHIRT

LAD OS TAGE EN SNAK OM SAVN

IMG_5683

Jeg har den sidste tid haft det rigtig godt. Har intet haft at klage over. Min fødselsdag har lige været her, hvor jeg både blev fejret af veninder, kæreste og den dejligste familie. Men der var én helt speciel person som manglede. Og som jeg mangler hver eneste dag. Nemlig min far. Jeg ved ikke om nogle af jer, har prøvet og miste en forældre eller et nært familie medlem, men jeg kan fortælle jer at det er hårdt. Det er hårdt den dag det sker, ugen efter og ikke mindst årene efter. Jeg tror egentlig aldrig rigtig det stopper med at være hårdt. Mange siger “du lære og leve med det”, “det bliver nemmere med årene” – måske, måske ikke? Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved bare, at jeg nu har savnet min far i snart 4 år. Jeg savner ham hver dag og kan godt mærke at ved særlige dage, som blandt andet ens fødselsdag, gør det endnu mere ondt. Jeg har lyst til at give ham et kram, at fortælle ham alt hvad der er sket og ikke sket. Jeg har lyst til at snakke med ham, spørge ham om alle de ting der frustrere mig for tiden. Hvad han synes jeg skal gøre nu, hvilken vej jeg skal vælge nu? Jeg kigger tit op mod himlen og håber på han giver mig et tegn. Bare et eller andet, som gør jeg ved han kigger med. At han holder øje. Og han ved hvor meget jeg egentlig går og mangler ham i min hverdag. Jeg har så mange ting jeg ikke fik spurgt om. Så mange ting jeg ikke fik sagt. Og lige pludselig var det bare for sent. Jeg ærger mig. Jeg ærger mig tit. Men jeg har lært, det er helt okay at savne. Det betyder nemlig at jeg har været så heldig at have en mand i mit liv, som har ændret mit liv. En mand jeg aldrig vil glemme. En mand som gjorde en forskel.

Love,
Line Meyer

   

1 kommentar

  • Julie

    Tak for et godt og relevant indlæg – det gør mig ondt at høre om din far. Jeg mistede selv min far som 13-årig i 2005 efter et længere sygdomsforløb, og der fulgte nogle meget hårde år med masser af savn. Mine forældre er skilt, så vi har aldrig snakket meget om tabet i familien – generelt har døden altid været et tabu hos os.
    Den dag i dag, 11½ år senere, tænker jeg faktisk sjældent på ham. Jeg har jo snart levet halvdelen af mit liv uden ham, og selvom han betød alt for mig, så har jeg heldigvis et rigtig skønt liv i dag.
    Til gengæld er jeg i dag bange for at glemme. Glemme hans stemme, glemme vores minder, glemme hvem han var. Jeg føler jeg ved så uendelig lidt om ham som person når jeg mistede ham så tidligt. Det prøver jeg at rode bod på ved at snakke med hans søskende og få en masse gode historier.
    Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med min kommentar, andet end at dele min historie. Du er ikke alene om savnet – og det er HELT okay at det stadig fylder. Der gik mange år før jeg fx kunne snakke om min far uden at begynde at græde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN MEGET POPULÆR T-SHIRT