JEG SÆLGER UD

EFTER MODGANG KOMMER MEDGANG

img_0953

Hold nu op.. Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. For der sker simpelthen så mange ting for mig lige nu, og jeg skal godt nok stramme selen for at følge med.

Dem af jer som kender mig, ved at jeg har knoklet længe OG meget for at komme ind på mit drømmestudie. For det er åbenbart ikke sådan lige til at komme ind på. Jeg er uddannet designteknolog, men har altid gerne ville uddanne mig yderligere og for et års tid siden fandt jeg langt om længe den top-up som passede mig helt perfekt. Derfor var jeg helt knust da jeg for nogle få uger siden fik en mail om at jeg var blevet afvist studieplads på Århus Erhvervsakademi. Efterspørgelsen er steget og der var langt flere ansøgere end pladser. Jeg sad derfor igen helt opløst og frustreret over hvad jeg skal gøre. Dem af jer som har prøvet det, ved hvor fortvivlende det kan være, ikke at vide hvad man skal bruge fremtiden på. Jeg valgte derfor at tage en tur til København og hygge med nogle veninder og samtidig få lidt styr på mine tanker og mit liv.

Jeg havde knap været derovre i en dag, hvorefter jeg får en mail fra Sjællands erhvervsakademi, om at jeg er optaget hos dem. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. En bølge af glæde væltede pludselig ind over mig. Endelig! Endelig gik det min vej igen. Jeg er ikke typen der tror på skæbnen, men jeg kan ikke lade være med at tænke at der er nogen som har holdt hånden over mig.

Dette betyder derfor at jeg skal flytte til Sjælland og lige nu er jeg virkelig spændt. Jeg glæder mig til at komme tæt på mine veninder, familie og langt om længe komme igang med noget jeg virkelig godt kan lide. Min kæreste flytter ikke med, så der er ingen tvivl om at jeg vil savne ham og besøge ham, min mor og veninderne herhjemme.

Jeg er super spændt på hvad fremtiden bringer og i dag er jeg utrolig optimistisk.

Love,
Line Meyer

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SÆLGER UD