EN RØD SWEATSHIRT

TILBAGE I KØBENHAVN (I EN KORT STUND)

Jacket from Minimum here/ T-shirt from Minimum here / Jeans from MbyM here / Boots from Solemate CPH here /

Godaften piger. Jeg landede imorges i København igen, efter nogle afslappende og dejlige dage i Aalborg. Jeg har vinterferie og besluttede mig for at tage et smut hjem og hygge med min familie og kæreste. Virkelig tiltrængt efter nogle hektiske uger. Jeg nyder når jeg er tilbage i Aalborg, at kunne slappe af og lægge arbejde lidt til side. Nu er jeg tilbage og jeg er fyldt med ny energi. Jeg skal nemlig afsted igen på fredag og jeg glæder mig så meget. Turen går til Milano Fashion Week og jeg kan ikke vente med at vise jer, hvad vi skal dernede. Jeg har aldrig været i Milano før, men har længe ønsket mig det og nu kom tiden endelig. Hvis i har nogle idéer til spisesteder, caféer eller hvad det nu måtte være, som man burde se i den skønne by, tager jeg imod råd med kyshånd.

Solen skinnede i dag og jeg udnyttede det med kaffedate med Maria, hvor jeg også fik skudt dagens outfit. Jeg har fået en ny sej jakke fra Minimum, som jeg allerede nu er blevet ret glad for. Jeg har længe manglet en lidt mere casual jakke, som jeg kan skifte ud med min blazer og læderjakke og tænkte at den her er perfekt. Den er oversize i modellen, så den giver et super cool udtryk. Nu vil jeg prøve og tage mig sammen og skubbe min røv afsted til en omgang træning, selvom jeg virkelig ikke orker det.. Kender i ikke det? Nogle gange er det bare sværere end andre, men jeg ved jeg har god samvittighed bagefter.

Love,
Line Meyer

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN RØD SWEATSHIRT